Lyset jeg altid har set...

»Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys«
Johannesevangeliet, kap 8, v. 12

Sokrates, filosof der levede for 2400 år siden, mente at "virkelig erkendelse ikke kan påduttes udefra, den skal komme indefra. For kun den erkendelse, som kommer indefra, er virkelig indsigt"
Dette er hele min filosofi som terapeut.

Jeg lægger vægt på, at være anerkendende, at være sammen med det som er, at se mennesket som et holistisk væsen i en verden der ikke er enten/eller, men båd/og.

"Hinsides alle forestillinger om rigtig og forkert er der en mark,
dér vil jeg møde dig"

- Jalal ad-Din Rumi

Som mennesker er vi helheden, vi indeholder alt det vi skal bruge, opgaven er at finde ind til det, at finde svarende/meningen i os selv og ikke i det, der er uden for os. Det er muligt at finde det, der giver mening i livet også når livet viser sig fra den mindre gode side og er imod os, og det at gøre det, giver god mening.

"Vi ser ikke verden som den er, men vi ser den som vi er"

Hvis det er sandt, så kan vi forandre vores liv ved måden vi tænker på, den måde vi anskuer verden på. Jeg er af den overbevisning, at mange af vores problemer opstår ud fra den måde vi anskuer og forholder os til verden på. Tankerne påvirker sind, krop og sjæl.

"Selvom ingen har mulighed for en splinterny begyndelse, kan enhver, begynde lige nu, og opnå en ny afslutning"

Jeg arbejder med en eksistentiel tilgang i terapien, og ud fra en alternativ/spirituel forståelse af mennesket som et energi væsen, set ud fra en Metamedicinsk holistisk forståelse af sundhed og sygdom.  Jeg ser ikke mig selv som behandler, men som formidler. I min verden er der kun én, der kender svarene og vejen til at heale sig selv og det er dig og din sjæl. Jeg formidler kun energien og kontakten. Jeg betragter mig selv som igangsætter/katalysator, og min opgave er at formidle lyset og meningen til mennesker, der står på ét ben, så de finder deres egen retning, deres egen Nordpil og begynder at gå ud i livet, igen, på to ben.

Jeg modtager jævnlig supervision og egenterapi, og holder mig ajour med mine uddannelser via div. efteruddannelser, studiegrupper og kurser. 

"Ingen kan bede en anden om at blive helbredt. Men han kan lade sig selv blive helbredt og således tilbyde den anden, hvad han har modtaget. Hvem kan give en anden, hvad han ikke har? Og hvem kan dele, hvad han nægter sig selv?"
- Et kursus i mirakler 

Etik

Jeg arbejder udfra de til en hvertid glædende etiske regler under Dansk Psykoterapeutforening  og jeg er Autoriseret sundhedsperson registreret ved Sundhedsstyrelsen
 

Vores samarbejde behandler / klient:

1. Det er vigtigt for vores samarbejde at du er 100 % ærlig over for mig og ikke mindst dig selv. Alt andet vil være spild af min og din tid.
2. Det er ikke tilladt at optage/filme vores samtaler uden min godkendelse.
3. Du kan som klient inden for de første 15 minutter afbryde sessionen/behandling, hvis du ikke synes om indholdet. Du skal naturligvis ikke betale for en afbrudt session/behandling.

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk