Gravidmassage

Mange gravide kvinder døjer med lændesmerter og bækkenrelaterede smerter samt plukveer og smerter fra iskiasnerven. Kroppen kan desuden være træt og øm under en graviditet, da den gennemgår mange forandringer. Derudover bærer kroppen også pludselig rundt på flere kilo end den er vant til, hvilket også kan afføde reaktioner fra kroppen. Som gravid kan ens ben også føles tunge og hævede. Men smerterne og ømheden kan heldigvis lindres og afhjælpes igennem gravidmassage.

Hos Change your life i Odense på Fyn, kan du trygt give dig hen til gravidmassage. Jeg har en masse erfaring med gravidmassage, da jeg udover mine terapeutiske uddannelser også har uddannet mig til healingmassør.
Jeg har tilegnet mig kompetencerne til graviditetsmassage på massageskolen Nordlys i Silkeborg. Siden 2009 har jeg beskæftiget mig med gravide i form af Mindful Birth undervisning. Du kan læse mere om Mindful Birth metoden. Som far og morfar er jeg erfaren, når det kommer til graviditeter og jeg har hjulpet begge mine børnebørn til verden via Mindful Birth metoden "live" på fødestuen. Oven i alt dette har jeg også en sundhedsfaglig autorisation i form af min baggrund som social- og sundhedsassistent.
Lad os nu dykke ned i den faktiske massage.

Gravidmassage løsner op for både krop og sind

Gravidmassage har til formål at få den gravide til at løsne op for spændte muskler, lindre eller helt fjerne smerter og ikke mindst give dig en bedre følelse i hele kroppen. Massagen er en blid og nærværende massage, som sætter dig i kontakt med din gravide krop og dit barn. Massagen er med til at øge den vigtige tilknytning til dit barn, længe før du kan holde det i dine arme. Under massagen har jeg hele tiden fokus på dit og barnets velvære.
Jeg håber at mine erfaringer og min ekspertise, gør dig tryg og rolig ved situationen. Med over 400 gravidmassager i bagagen, har jeg naturligvis kompetencer til at hjælpe dig med dine graviditetsrelaterede smerter. Det er essentielt at du følger dig tryg og afslappet – på den måde får du også det største udbytte ud af behandlingen.

Smerter, ømhed og ubehag under en graviditet kan skyldes mange ting. Måske går du og spænder i din krop, fordi du er bekymret eller frygter for din fødsel. Bekymringer og frygt kan være årsag til meget ubehag. Det mentale og fysiske er så tæt forbundet, at din krop også reagerer på din nervøsitet. Gravidmassage kan være løsningen, da det lindrer, løsner op og forandrer. Det kan også være en god idé, at bearbejde bekymringerne med fokus på sindet. Udover almindelig gravidmassage, tilbyder jeg en kombinationsbehandling, hvor vi også afholder en Mindful Birth samtale i min klinik i Odense. I Mindful Birth samtalen sætter vi fokus på dine bekymringer og din frygt. Igennem kombination af massage og samtale, formår vi både at arbejde med bearbejdning af bekymringen og frygten mentalt inden og under massagen. Jeg mener at disse redskaber kan have stor betydning for din fødsel: "En naturlig, rolig, fredfyldt og let graviditet og fødsel ER muligt" – Jeg vil hjælpe dig med at nå til dette mål ved et behandlingsforløb, hvor der tages højde for både krop og sind.

Efter fødslen

Jeg vil gerne understrege at gravidmassage ikke kun er gavnligt og afstressende under graviditeten, men også efter fødslen. Der er mange følelser forbundet med at blive mor. Kroppen har været igennem en kæmpe proces i form af fødslen, og derudover skal din krop stadig stå til rådighed med sine resurser for at imødekomme barnets behov. Det kan være stressende og udmattende, og kroppen har brug for at restituere og heale efter fødslen. Jeg vil derfor anbefale dig at prøve efterfødselsmassage, efter du har født. Du vil opleve, at efterfødselsmassage og gravidmassage minder meget om hinanden. Hvis du nød din gravidmassage, så vil du helt sikkert også synes om efterfødselsmassage. Du kan læse mere om efterfødselsmassage hos Change your life i Odense på Fyn.

Praktiske og etiske oplysninger om massagen:

Uanset om det omhandler gravidmassage eller efterfødselsmassage, så benytter jeg kun neutrale og økologiske olier, da din og dit barns sundhed naturligvis er i højsæde. Jeg bruger normalt mandelolie, så hvis du er en af de få mennesker som er allergisk over for mandelolie, bedes du venligst oplyse det, når du bestiller din første tid, og så finder vi frem til en olie du i stedet tåler og foretrækker.

Massagebriksen er specialindrettet, så du kan ligge på maven. Helt trygge rammer for dig og dit barn.
Under omklædningen, forlader jeg rummet. Det vigtigt at du føler dig tryg og respekteret, derfor har vi på forhånd haft en dialog om dine personlige grænser for berøring, således at massagen forløber fuldstændig efter dine ønsker og behov.

En fuld massage består af massage af henholdsvis: skuldre, nakke og hovedbund samt massage af ryg, baller, ben, fødder, brystkasse, arme, hænder og mave.
Gravidmassagen vil naturligvis været fokuseret på det eller de områder, som hører din problemstilling til.

Det er helt sikkert at få gravidmassage efter uge 12 i graviditeten. Gravidmassagen kan på ingen måde skade dig eller dit barn.

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk