Eksistentiel psykoterapi i Odense

Kom på rette spor med en psykoterapeut

Intet menneske kan gå igennem livet uden at opleve sorger, lidelser eller eksistensspændinger. Der kan være situationer i livet hvor du vil opleve sygdom, dødsfald, fyring, skilsmisse eller ulykker. Disse er begivenheder, der kan medføre smerte og få os til at stille os selv livets store spørgsmål: hvad er meningen med livet? Hvor er jeg henne, og hvem er jeg egentlig i det, som vi kalder for livet?

Men også situationer der er mere psykisk bestemt, kan få os til at undres over livets gang. Det kan være dybe følelser, frygt, angst, depression – en fornemmelse af, at noget ikke er som det burde være i din virkelighed. Men disse svære følelser kan også affødes af situationer, hvor du oplever dødsfald, skilsmisse eller andre hårde perioder i dit liv. Alt sammen er det ubehageligt og det kan virke helt umuligt at se en positiv udvej.

I bund og grund vil vi alle derfor på et eller tidspunkt i livet stille os selv – bevidst eller ubevidst – de store spørgsmål om livets grundvilkår:

Eksistentiel psykoterapi Odense
  • At vi alle skal dø
     
  • At vi i afgørende stunder er alene
     
  • At vi har frihed til at vælge vores eget liv
     
  • At vi må kæmpe for at skabe mening med livet

 

Disse spørgsmål er essentielle for at forstå sig selv og meningen med ens liv. For tager vi os ikke af dem, kan de manifestere sig fysisk eller psykisk. Og det er netop her, at vi kommer til at lide og mærke eksistensspændinger. Det kan jeg, som psykoterapeut i Odense, hjælpe dig med at slippe af med. 

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Jeg er uddannet eksistentielterapeut og arbejder som psykoterapeut i Odense. Jeg kan derfor hjælpe dig med at undersøge din egen verdenstilblivelse, og de meninger og overbevisninger som er skabt ud fra din verdenstilblivelse. Men husk på, at vi ikke kan ændre selve verdenstilblivelsen – vi kan derimod sammen finde ud af, hvad du skal ændre i dit liv for at få det bedre. Jeg støtter dig i dine valg – og er der situationer eller verdensbilleder som ikke er mulige for dig at ændre, vil jeg hjælpe dig med at acceptere dem og din virkelighed. For opnår du en selvrespekt, er du på rette kurs.

I vores fælles samtale vil vi derfor undersøge og undre os over dit liv, og det som livet byder dig som individ. Målet er, at du lander et sted, hvor du har det godt. Det kan være, at der kun skal få ændringer til – måske blot en god snak. Andre finder en helt ny og måske bedre måde at leve livet på. Intet er forkert – mit ønske er blot, at du skal føle velvære og være glad i dit liv.

"Jeg kan som psykoterapeut hjælpe dig med at se eksistensen i øjnene, både med tåre og med smil" 

Eksistentiel psykoterapi er også for jer, som ønsker at gå i parterapi. Og hvorfor det? Jo, for sammen undersøger vi jeres individuelle verdenstilblivelse og jeres verdensbilleder, så I sammen kan udvikle jer og blive stærkere som par og individer. Det generer en nysgerrighed til hinanden og kommunikation er nøgleordet, som skal drive jeres udvikling som par.

Læs mere om parterapi i Odense her 

Denne eksistentielle tilgang til psykoterapi bygger på Carl Rogers beskrivelse af klientcentreret psykoterapi, den fænomenologiske undersøgelsesmetode og eksistentielle anvisninger beskrevet af Ernesto Spinelli.

Jeg er uddannet ved: 
Institut for Dynamisk Lederskab (som nu hedder EDP instituttet)

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
 

   

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk