Har du svært ved at blive gravid?
13.09.2018

Det er dyrt at have fertilitets problemer. Både for den fysiske pengepung men bestemt også på det personlige plan og parforholdet. I dag kommer hvert tiende danske barn til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. 

Lad os kigge på, hvordan i kan booste fertilitet på den billigere måde!

Hvorfor denne udvikling? 

Der kan være mange årsager til ufrugtbarhed, herunder dårlig ernæring, følelsesmæssig stress, seksuelt overførte sygdomme, skjoldbruskkirtel lidelser, candida, medicinske tilstande, spiseforstyrrelser, overdreven motion, fedme og hormonelle ubalancer. Vi bliver nødt til at anerkende årsagerne og få dem i spil for at komme så meget tilbage i balancen, at vores fertilitet kommer i topform.

Få styr på dine byggematerialer inden graviditet og undervejs!

Uanset årsagen til hormonel ubalance er næringsdensitet og eliminering af toksiner vigtige. Det er afgørende for alle, hvad enten der er hormonelle ubalancer eller ej, at øge stofskiftet, og derved hjælpe hormonproduktion ved at eliminere forskellige toksiner, der kommer ind gennem forarbejdede fødevarer. Hormonproduktionen kan let gå galt, når kroppen bliver bombarderet med ting som kunstige sødemidler, pesticider, konserveringsmidler og så videre.

Din mad er din daglige medicin

I stedet for at fokusere på, hvad der skal fjernes fra kosten, så tænk på, at ‘næring’ er målet. Især det at spise en række naturlige antiinflammatoriske fødevarer som grøntsager, frugter, græsfodret kød, vildtfanget fisk (som laks), nødder/frø (som chia-, hør- og hampfrø samt mandler og valnødder) og ikke-raffinerede olier/fedtstoffer (herunder kokosolie, olivenolie og avocado) vil være gavnligt.

Gå meget gerne efter økologiske fødevarer, da pesticider kan påvirke østrogen og andre hormoner negativ og påvirke dine fertilitetsevner.

Omega-3 kan hjælpe med at reducere inflammation, som kan fremme befrugtning og implantation. Forskning tyder også på, at en kost rig på omega-3 fedtsyrer kan hjælpe med at regulere ægløsning, forbedre ægkvaliteten og endda forsinke aldring af æggestokkene. Dog er det vigtigt at undgå fisk med højt indhold af kviksølv.

Korsblomstfamilien, som f.eks. broccoli og kål, indeholder en stærk antioxidant indol-3-carbinol, som hjælper leveren med at metabolisere østrogen, og derved støtte din fertilitet naturlig.

Kosttilskud der kan anbefales enhver, som ønsker at blive gravid:

  • En god vitamin pille, som indeholder alt hvad du behøver! Køb den her. Her finder ud også vigtige næringsstoffer som B6, B9, B12, zink, selen, magnesium og kalcium, som alle er vigtige for en sund graviditet.
  • Omega-3. Få det i form af hørfrøolie fra Nyborggard og fra fisk fra Nordic Naturals. Få gerne 3-4 gram dagligt.
  • C-vitamin. Det hjælper med at udløse ægløsning hos kvinder og kan øge sædkvaliteten hos mænd. C-vitaminrige fødevarer hjælper også din krop til at absorbere jern, der er et vigtigt næringsstof til kvinder, der ønsker at blive gravid. Få gerne 3-5 gram dagligt fordelt ud på dagen (ikke depot).
  • Ekstra D-vitamin er vigtigt for bl.a. knogler, sind og hormonsystem. Få gerne omkring 5000 IU dagligt.
  • Ekstra E-vitamin er vigtig for mange af dine hormoner og støtter det endokrine system. Få gerne 400 IU dagligt.
  • Coenzym Q10 er en antioxidant, som primært er vigtigt for dannelse af energi i mitokondrierne i alle kroppens celler. Få gerne 200 mg. dagligt

Når du er blevet gravid:
Anbefales det, at du forstætter med kosttilskudslisten ovenfor, men stopper med alt, der er udrensende. Dertil kan du tilføje jern. Det anbefales at tage 25-50 mg. dagligt fra ca. uge 10.

Infertilitet og stress
Stressniveuet i Danmark er højt, og desværre undervurderer mange den indvirkning, det har på vores helbred. Vi vil virkelig gerne understrege, hvor vigtigt det er at reducere stress for generelt godt helbred, og især hvis du forsøger at blive gravid.

Stress er lig med høje kortisolniveauer, hvilket ikke kun fører til infertilitet, men også andre fysiske og mentale problemer. Forskning har vist, at stress har en direkte indvirkning på en kvindes risiko for infertilitet.
At behandle stress delen er mit speciale. Jeg anbefaler daglig meditation og healingmassage hver 14. dag, i nogle tilfælde tantra massage. Hypnose er også en vej at gå, at få set på gamle mønstre og overbevisninger kan være med til at gøre dig mere rolig, fredfyld og let i krop og sind. 
Læs mere HER

Søvn har ligeledes en vigtig andel i at forbedre fertiliteten. Forskning har vist, at hvis man ikke får nok timer søvn hver nat, kan det påvirke evnen til at blive gravid negativt.

Men er det kun dig som kvinde, der skal tage ansvar og være i fokus?

Nej bestemt ikke! Man ved i dag, at 30-40% af tilfældene med ufrivillig barnløshed skyldes mandens ringe sædkvalitet. Undersøgelser viser, at for ca. 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de gør i dag.

Den hovedmistænkte i denne sag er klart de hormonforstyrrende stoffer, som findes over alt i vores dagligdag, eksempelvis i solcremer.

Hvordan kan man booste sin fertilitet på en billig måde?

Selen giver bedre sædceller og et stærkere stofskifte
I en undersøgelse fra 1998 afprøvede man antioxidanten selens virkning på mænd med nedsat frugtbarhed. Det viste sig at være gavnligt på flere omåder:

  • Antallet af misdannede sædceller dalede
  • Sædcellernes bevægelighed steg
  • 11% af de mandlige deltagere i forsøget blev fædre med denne enkle og harmløse behandling

Det interessante ved denne undersøgelse er, at antallet af sædceller ikke steg, men snarere kvaliteten af dem blev forbedret, hvilket er afgørende for graviditet. Ved et tilskud af selen-gær på blot 100 mg dagligt forbedres sædkvaliteten med 56%.

Q10 giver vitalitet
Sædcellens midterste del indeholder store koncentrationer af selen og coenzym Q10. Denne del består af en kapsel fyldt med mitokondrier, som er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Et lavt indhold af Q10 kan derfor medføre trætte og langsomme sædceller. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne imod skader, og det kan nedsætte antallet af unormale sædceller.

I en undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede deres antal af sædceller, sædcellens mobilitet samt evne til at trænge ind i ægget.

Zink giver en stærk mand!
Zink er ligeledes top vigtig for din mands sædkvalitet! Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og fungerer derudover som en antioxidant. Ved zinkmangel nedsættes kroppens testosterondannelse, som er uhyre vigtig for mandens hormonsystem og personlighed, testiklerne bliver mindre og sædkvaliteten nedsættes.

Vi er afhængige af tilførelse af zink, og derfor er det super at tage et tilskud på 15 mg. dagligt. Jo mere seksuel aktiv en mand er, jo støre behov for zink har han.

Kedelig sex = færre sædceller!

Grunden til, at man bør have sex ofte, er, at hyppigere sædafgange nedsætter mængden af DNA-skader. Risikoen for skader øges jo længere tid sædcellerne opholder sig i kroppen.

Generelt anbefales det, at i dyrker sex hver anden dag, da der derved er størst chance for undfangelse.

Husk, at jo mere du lever i balance med dig selv, oplever harmoni i parforholdet, dyrker sex med din mand, oplever kærlighed og smil på læben, jo mere balance oplever din fysiske krop, og jo større chance har du for at opnå graviditet!

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar


   

Change your life
v/ Bjarne Dam Larsen
Paarupvej 15
5210 Odense V
telefon 53 500 588     Online Booking

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk