Fred på Jord - det kommer aldrig til at ske!
27.12.2016

I denne juletid har de sociale medier været fyldt med god hjertet mennesker, der har ønsket fred på Jord og det er jo også det selve jule budskabet handler om.
Trods alle de gode ønsker og religions budskaber så er der krig i verden, ung pige bliver fundet dræbt, fly styrter ned, lastbiler bliver brugt til terror, mennesker vi ser op til dør alt for tidlig osv. osv.
Det har været sådan altid og vil altid være sådan – meningsløst.

Forleden fik jeg den indsigt at fred på Jord er en illusion… det kommer aldrig, som i aldrig, til at ske.

Det kræver vist en forklaring, at komme med sådan en påstand. Min forklaring er selvfølgelig tæt forbundet med mit syn på verden og meningen med livet som mennesker. Jeg vil ikke påstå at jeg kender sandheden, for det gør jeg bestemt ikke. Det er der ingen der gør, for hvad er sandheden? Men, mange år som terapeut med regressions arbejde til tidligere liv og sjælekontakt er grundlaget for min påstand.

Lad os se det hele lidt udefra. Jorden er en planet i universet som er beboet af forskellige livsformer, hvoraf mennesket er den mest dominerende. Og hvad er meningen med alt det?

H.P. Blavatsky beskrev lives mening således:

”Kilden skabte planerne med den hensigt, at udvikle kærlighed og visdom til fuldkommenhed. Alle sjæle deltager i denne udviklingsproces. Når de inkarnerer og forædler deres karakter, forædler de samtidig de planer af bevidsthed, de arbejder på”

Dette er naturligvis se ud fra en spirituel forståelse af at vi er sjæle der har en menneskelig oplevelse og ikke mennesker der har en sjælelig oplevelse. Altså vi er sjæle som er på denne Jord for at lære og samle visdom gennem en fysisk krop, som skal udvikle sjælen til fuldkommenhed.
Vi kunne også forstille os at vi alle medvirker i et teaterstykke og at teaterstykket handler om at udvikle kærlighed. Men for at udvikle kærlighed må vi mennesker kende til had, ja til dualiteten i alle følelser vi mennesker kan have.
Man kunne også beskrive det således:

”Vi er Bibelens »fortabte søn«, der rejser ud i verden og glemmer sit faderlige ophav,
men i lidelsens verden erkender vi, hvor vi kom fra og begynder den lange pilgrimsrejse hjemad til Kilden”

Så Jorden er måske denne lidelsens verden og blot et stop på vores pilgrimsrejse gennem universet hjem til kærligheden/kilden.
Derfor kan der ikke blive fred på Jorden – det er ikke meningen. Hvis det skete ville sjælen miste denne, for sjælen, fantastiske skole i lidelse. Uden denne skole ville vi miste muligheden for at erkende hvor vi kommer fra og hvad vi er – kærlighed.

Skal vi så blot acceptere krig, mord, folkemord, sult i verden, fattigdom m.m. NEJ, selvfølgelig skal vi ikke det. Vi skal udfylde de roller vi har i skuespillet og gøre det vi er sat her for – udvikle kærlighed, både som offer og som bøddel. Alt andet vi være at opgive vores pilgrimsrejse. Hvilket nogen mennesker gør, men tro mig det er ikke løsningen, for du bliver sendt ud på rejsen igen indtil det lykkes dig at finde vejen tilbage til kilden igen.

Fred eksistere bolt ikke på Jorden, men i universet og du kommer der til før eller siden. Glem aldrig at du ER ubetinget elsket på din vej alt andet du oplever er en illusion.

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar


   

Change your life
v/ Bjarne Dam Larsen
Paarupvej 15
5210 Odense V
telefon 53 500 588     Online Booking

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk