At vandre er at leve
19.07.2016

I 2008 og 2013 drog jeg af sted på pilgrimsturen Caminoen i Spanien en 800 km vandring i Nord Spanien.
Hvad er det som får mig til at vandre 800 km med en rygsæk på ryggen? Spørger mange mig om.

Det er friheden og naturen der trækker. En rygsæk og intet andet i 40 dage, det er for mig frihed, for andre et mareridt.
Det blot at skulle stå op, pakke dine få ejendele sammen, spise lidt morgenmad, og så blot bruge resten af dagen i naturen, ved at sætte det ene ben foran det andet – ikke andet end det. Når dagen er ved at være omme finde et sted at sove, vaske sig lidt, finde lidt aftensmad, reflektere over dagen og så sove. Næste dag det samme, men alligevel ikke, landskabet, vejen er ikke det samme som dagen før – tankerne måske heller ikke.
Det er for mig indbegrebet af frihed, ikke at skulle noget bestemt, gøre noget bestemt, ville noget bestemt – bare være med det som ER på vejen.

Hvis jeg skal forklare hvad Caminoen er, udover at være en pilgrimsrute i Spanien, så er det for mig et billede, en metafor på livet. En vandring fra vugge til grav. Der hvor du starte (på turen) er vuggen, og der hvor du ender er Jacobs grav (Skt, Jacob er den katolske helgen der ligger begravet i målet Santiago) men det kunne også være et billede på din egen grav.

Spørgsmålet er så, hvis Caminoen, der jo betyder vejen, er vejen i gennem dit liv, hvordan går du så den vej?
Har du travlt med at nå den næste by? Eller giver du dig tid til at hilsen på andre på vejen, måske snakke med dem? Holder du pauser? Giver du dig tid til at spise og drikke under vejs? Giver du dig tid til refleksion? Dømmer du dem, der ikke går med deres rygsæk selv, men måske får den kørt? Hvor meget dømmer du i det hele taget det du ser på din vej og dem du møder?

Der er mange ting en vandring på 800 km kan fortælle dig, hvis du bevidst er bevidst om det, der sker omkring dig og inde i dig.

Min oplevelse er at det giver mig friheden til at være meget mere bevidst om mit liv og mig selv, en dybere bevidsthed. En bevidsthed som opstår, når jeg går og opholder mig i naturen. Jeg kan ligefrem have en fornemmelse af at være ET med naturen- landskaber og blomster, der kommunikere med mig om mit liv, mine tanker og om universel visdom.

En anden ting 800 km vandretur har gjort ved mig er, at jeg har fået et helt andet syn på det at eje. Jeg ejer ingen ting, ikke engang livet, det hele er til låns. En anden oplevelse er, at jeg kan klare rigtig mange ting med meget få ting – jeg behøver ikke alt det jeg omgiver mig med, alle de materielle ting. Ville jeg undvære dem? Ikke alle, men dybest set så ved jeg, at jeg kan være uden – det føles rigtig godt og har givet mig styrke.

En yderligere interessant ting ved Caminoen er, at du kan være alene og ensom på den, hvis du vælger det. Men du kan også være det modsatte – der er andre pilgrimme du kan forbinde dig til, gå sammen med, spise sammen med, reflektere sammen med – det kræver blot at du vil, og måske rækker hånden ud, eller tager i mod en udstrakt hånd. Det er ikke anderledes end i livet – relationerne er der, hvis du vil og vælger dem.

Så når jeg tager af sted, så er det for at skabe det rum jeg har brug for, et rum til refleksion over livet og den måde jeg bevæger mig i gennem livet på – hvem ved, måske opdager jeg noget som jeg kan bruge til at forandre mit liv med. Ikke fordi forandring er det eneste det handler om, for mig er det også at forandre, at accepter det som ER LIGE NU!

Som H.C. Andersen engang sagde: ”At rejser er at leve” Jeg vil tillade mig at omformulere det og sige: ”At det er når du med bevidsthed og refleksion bevæger af hen af vejen du er på, at din fremtid skabes” 
Jeg vil ønske dig en Buen Camino i dit liv.

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar


   

Change your life
v/ Bjarne Dam Larsen
Paarupvej 15
5210 Odense V
telefon 53 500 588     Online Booking

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk