Læs også min anden blog

Hvor svært kan det liv da være?

Ja, så svært som vi gør det til. 

Livet er hvad det er – punktum – og vi mennesker lider når vi ikke kan/vil acceptere det faktum. Vi lider, når vores indre billede (verdensbillede) af hvordan livet burde være ikke stemmer overens med det som i virkeligheden er eller sker.

Hvad kan vi gøre ved det? Ja, ofte ikke ret meget. Måske virkeligheden kan ændres nogle gange fordi vi sætter vilje og handlekraft bag. Men tit og ofte ER livet som det er, uanset hvor meget du kæmper imod.

Jamen hvad så? Kunne du så spørge. Er vi så blot sagesløse offerer for virkeligheden? Ja, hvis det er sådan du vælger at se det - så er du måske.

MEN måske findes der en anden vej. En vej hvor du måske kunne begynde at undersøge DIN virkelighed i virkeligheden. Hvad er dine overbevisninger, dine tanker, dine værdier m.m. Hvad sker der inden i dig når livet nu gør som det gør, og det ikke stemmer overens med det som du synes det burde gøre.

Ofte finder vi ud af, at vi har fået fortalt historier om, hvordan liver ER af mor, far, bedsteforældre, lærer, venner, kollegaer osv. osv. Men er disse historier sande, eller blot historier fra livet om en del af livet oplevet af andre. Kunne det tænkes at du kunne ”vågne op” fra disse historier og se virkeligheden med andre øjne og måske oftere blot acceptere, at livet er er hvad det er, og måske endda kysse det og elske det for det, det byder og byder dig.

"Vi ser ikke verden som den er, men vi ser den som vi er"

Er dit liv ikke den undersøgelse værd? Så skal du være hjertelig velkommen.


I denne juletid har de sociale medier været fyldt med god hjertet mennesker, der har ønsket fred på Jord og det er jo også det selve jule budskabet handler om.
Trods alle de gode ønsker og religions budskaber så er der krig i verden, ung pige bliver fundet dræbt, fly styrter ned, lastbiler bliver brugt til terror, mennesker vi ser op til dør alt for tidlig osv. osv.
Det har været sådan altid og vil altid være sådan – meningsløst.

Forleden fik jeg den indsigt at fred på Jord er en illusion… det kommer aldrig, som i aldrig, til at ske.

Det kræver vist en forklaring, at komme med sådan en påstand. Min forklaring er selvfølgelig tæt forbundet med mit syn på verden og meningen med livet som mennesker. Jeg vil ikke påstå at jeg kender sandheden, for det gør jeg bestemt ikke. Det er der ingen der gør, for hvad er sandheden? Men, mange år som terapeut med regressions arbejde til tidligere liv og sjælekontakt er grundlaget for min påstand.

Lad os se det hele lidt udefra. Jorden er en planet i universet som er beboet af forskellige livsformer, hvoraf mennesket er den mest dominerende. Og hvad er meningen med alt det?

H.P. Blavatsky beskrev lives mening således:

”Kilden skabte planerne med den hensigt, at udvikle kærlighed og visdom til fuldkommenhed. Alle sjæle deltager i denne udviklingsproces. Når de inkarnerer og forædler deres karakter, forædler de samtidig de planer af bevidsthed, de arbejder på”

Dette er naturligvis se ud fra en spirituel forståelse af at vi er sjæle der har en menneskelig oplevelse og ikke mennesker der har en sjælelig oplevelse. Altså vi er sjæle som er på denne Jord for at lære og samle visdom gennem en fysisk krop, som skal udvikle sjælen til fuldkommenhed.
Vi kunne også forstille os at vi alle medvirker i et teaterstykke og at teaterstykket handler om at udvikle kærlighed. Men for at udvikle kærlighed må vi mennesker kende til had, ja til dualiteten i alle følelser vi mennesker kan have.
Man kunne også beskrive det således:

”Vi er Bibelens »fortabte søn«, der rejser ud i verden og glemmer sit faderlige ophav,
men i lidelsens verden erkender vi, hvor vi kom fra og begynder den lange pilgrimsrejse hjemad til Kilden”

Så Jorden er måske denne lidelsens verden og blot et stop på vores pilgrimsrejse gennem universet hjem til kærligheden/kilden.
Derfor kan der ikke blive fred på Jorden – det er ikke meningen. Hvis det skete ville sjælen miste denne, for sjælen, fantastiske skole i lidelse. Uden denne skole ville vi miste muligheden for at erkende hvor vi kommer fra og hvad vi er – kærlighed.

Skal vi så blot acceptere krig, mord, folkemord, sult i verden, fattigdom m.m. NEJ, selvfølgelig skal vi ikke det. Vi skal udfylde de roller vi har i skuespillet og gøre det vi er sat her for – udvikle kærlighed, både som offer og som bøddel. Alt andet vi være at opgive vores pilgrimsrejse. Hvilket nogen mennesker gør, men tro mig det er ikke løsningen, for du bliver sendt ud på rejsen igen indtil det lykkes dig at finde vejen tilbage til kilden igen.

Fred eksistere bolt ikke på Jorden, men i universet og du kommer der til før eller siden. Glem aldrig at du ER ubetinget elsket på din vej alt andet du oplever er en illusion.


”Det er helt sort” eller ”det er håbløst” er ord jeg ofte hører i min klinik. Specielt når vi mennesker er på vej ind i en trist tilstand, eller dybere end det - en depression, mister vi håbet om, at ting nogensinde vil ændre sig. Alt ser sort, gråt og trist ud. Livet gør forbandet ondt.

Jeg har selv for mange år siden været der – i det sorte, grå og triste hul. En mindre depression ramte mig med 110 km i timen, efter at flere livs omstændigheder gjorde, at alt pludselig ikke længere gav mening. Ubehandlet sorg over min søns død, skilsmisse, økonomiske vanskeligheder, alt var KAOS.

Men i kaos er der også en orden. Den er bare rigtig svær at se, dernede fra det sorte hul. Og det kan som terapeut være rigtig svært at formidle budskabet om, at ud af kaos kommer samling.
Ofte vil vi mennesker ikke høre om det, fordi det gør så forbandet ondt, at være i kaos eller mørket. Det eneste vi vil, og leder efter er den hurtigste vej ud.
Men sandheden er, at der ikke er nogen på denne Jord, der kan tage lidelsen fra os. Ingen terapeut eller andet medmenneske har den magt. Det eneste vi (terapeut eller andre) kan gøre er, at være der i mørket, gå ved siden af. Viste du at ordet TERAPI betyder at gå ved siden af. Viste du også, at du kun lider når dit indre verdensbillede ikke stemmer overens med det der sker - virkeligheden.

Men for andre mennesker kan det være svært, at se et andet menneske kæmpe med mørket og tristhed. Tit kan vi ikke holde det ud, vi ønsker at kunne gøre noget, som gør at den anden får det bedre – og helst hurtigt. Vi vil handle og fixe den andens kaos. Stor frustration opstår, når vi finder ud af at det ikke virker.
Eller også så vælger vi den strategi, at vi trækker os væk fra det, lader som ingen ting.  


Det ER svært at rumme kaos og mørket, både for den der er i det, og de som er rundt omkring det. Men der er kun én rigtig ting, at gøre og det er at forsøge at rumme det, gå med det og ikke i mod det. At være med det. Acceptere at sådan er det – lige nu – lad det falde fra hinanden, så ting igen kan finde sammen. Fra Kaos mod samling.

I processen er det vigtig, at du finder en, der vil være sammen med dig i alt det der er svært, en der vil gå ved siden af dig. En der ikke giver op, når du gør, en som kan tænde et lys når du slukker det, en som kan holde det lys når du taber det. Den ene kunne være en du kender, men muligheden for at slide for hårdt Jeres relation er stor. En der kender dig kan få problemer med at blive på vejen ved siden af, og komme til at hoppe op på din vej - og to på en mørk vej ser lige dårligt.

Selv valgte jeg en terapeut til at gå vejen med mig. Og jeg vil ikke stikke blår i dine øjne, men ønsker omvendt heller ikke at tage håbet fra dig, men jeg vil være ærlig og fortælle dig, at det tog over et år før jeg rigtig følte mig ude af hullet.
Et hul er noget man graver over et stykke tid, og det at fylde det igen tager også tid. Tiden læger ikke alle sår, MEN tiden indeholder nye muligheder, der kan få tingene til at falde på plads igen.

Du skal vide at uden mørke, var der intet lys og uden lys, var der intet mørke.  Lys og mørke går hånd i hånd som kaos og samling gør.
Så er du i KAOS lige nu, så TILLYKKE - samling er på vej, når du følger vejen af KAOS. Brug tid på at gå vejen og del vejen med en, som vil gå den sammen med dig.

Valget ER dit.


Emnet her berører det eksistentille emne Kærlighed vs. aleneværden.

At være et par kræver følelser for hinanden, kommunikation, og accept. Følelserne kommer nemt, i starten af et forhold - lyst, begær og fascination af den anden, det bobler i blodet af os - vi er forelsket, og intet kan forstyrre os i den tilstand.

Men når hormonerne har lagt sig, og virkeligheden igen banker på - så er det nu to individer, med hver deres verdenstilblivelse, verdensbilleder og overbevisninger, som skal til at finde ud af, hvordan de nu skal leve et dejligt, godt, meningsfuldt og lykkeligt liv sammen.

Der er ofte mange ting, vi er enige om, men der dukker også ting op som vi ikke er enige om, og alt efter hvad vi har med gennem vores verdenstilblivelse, som det individ vi er, så forsøger vi at løse udfordringerne vi møder på bedste måde.

For nogle par går det fint - selv om de kommer ud af kurs, finder de en fælles forståelse/løsning/aftale, og de er videre.

Men for andre bliver det svært, at finde ud af at forene og acceptere, den andens verdensbillede, med sit eget, at forstå den andes overbevisninger, når nu man selv er overbevidst om noget andet - listen er lang, af forskellige muligheder og grunde til konflikter i et par forhold.

Men i bund og grund opstår disse konflikter, og de handlinger de måtte medføre, fordi vi ikke kommunikere, lytter og reflektere. Virkeligheden er, at din virkelighed ikke er virkeligheden, og at din partners virkelighed ikke er virkeligheden. I er to individer, der forstår og ser verden ud fra den verdenstilblivelse, i hver især har haft, gennem barndom, tidligere forhold m.m.

Kunsten i et parforhold består nu i, at kommunikere din virkelighed ud til den anden på en assertiv måde. Kunsten består i at lytte til det den anden siger, og prøve at forstå og reflektere over samspillet.

"Når du accepterer, at hvert menneske har sin egen måde at opfatte verdenen på og at denne måde har lige så meget "ret" som din, har du taget det første vigtige skridt til at kommunikere endnu mere effektivt."

Sagt på en anden måde, så er jeg overbevidst om, at hvis vi som partnere vælger at undersøge den andens virkelighed vs. vores egen, og vi vælger at sætte ord på forskelligheden, vælger at lytte, vælger at acceptere forskelligheder, og er villige til at indgå ligeværdige kompromiser, så undgår vi, at vokse fra hinanden som par. Derimod udvikler vi os som par - og individer.


Læste på facebook:
”Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der ikke er indberettet ét eneste dødsfald på grund af alternativ behandling, naturmedicin eller kosttilskud. Derimod oplyser Apotekerforeningen, at der årligt indlægges 68.000 mennesker udelukkende med medicin-relaterede sygdomme, hvor over 3000 dør. Dette koster i alt samfundet 8 milliarder kroner om året. Eller hvad der svarer til 4 Metroer rundt om København”

Nu skriver vedkommende ikke, hvor han eller hun har fundet disse oplysninger, MEN det er da både skræmmende og tankevækkende, hvis blot 10 % er sandheden.

Jeg har før berørt dette emne fra en lidt anden vinkel, i en tidligere artikel skrevet til bladet Psykologi, Artiklen hed "Så tag dog en pille".
Sat på spidsen, så undre det mig til stadighed hvorfor vi mennesker tror, at ”ALT” kan fjernes med en pille.
Er vi virkelig kommet så langt væk fra vores følelser og krop, at vi ikke længere kan lægge to og to sammen, og måske reflektere over om det symptom vi har, kunne skyldes noget andet end ”kødelige celler” der smerter, eller gør knuder helt af sig selv, ofte påvirket af noget ude fra og ikke indefra os selv!

Jeg ved godt, at jeg her er farvet af min egen overbevisning om at, alt sygdom, eller næste alt, skyldes vores tanker og overbevisninger. Det er helt okay hvis du står af her og tænker: sikke noget vrøvl, men prøv alligevel at læse videre.
Jeg oplever blot en sammen hæng mellem sygdoms symptomer og tanker, traumer og overbevisninger i mit eget liv, men også i mange af de klienters liv, som kommer i min klinik.

De fleste af os er helt med på, at sund mad og motion er med til at holde os sunde og raske. Vi betaler gerne lidt ekstra for økologi og fitness. Vi køber gerne de rigtige løbe shorts og sko, og vi mærker også, at det giver ny energi og overskud.
Men når det kommer til vores indre verden af følelser og oplevelser af ikke at slå til, på arbejde, der hjemme, som kæreste m.m. som skaber stress, negative tanker og overbevisninger - Ja, så anser vi det ikke for vigtigt.
Eller vi kommer ud for en situation, begivenhed eller hændelse, som vi ikke får reageret på, men som gemmes og huskes i vores korps energi system – Ja, så får vi ofte fortalt af andre, eller fortalt os selv, at det ikke var ikke vigtigt.

Vi er simpelthen ikke interesseret i, at arbejde med vores følelser, tanker, frygt, traumer og overbevisninger, for hvad kan de da have noget som helst at gøre med mine rygsmerter, min allergi, min hudlidelse, min hovedpine, min sukkersyge, mine dårlige øjne, min kræft osv. osv. osv?

Mere end du tro – er min erfaring og overbevisning.

Men tilbage til sporet igen, hvad har alt dette at gøre med teksten fra facebook.
ALT i min verden, fordi følelser, tanker, frygt og overbevisninger ikke kan ”helbredes” med en pille, eller opereres væk for den sags skyld.
Det er her, den alternative verden kommer ind i billedet, med dens holistiske syn på mennesket, som et energivæsen, der skaber dets egen virkelighed, og som er i stand til at ”helbrede” heale sig selv.

Samtaleterapi i alle former, hypnose, healingmassage eller healing i alle former, zoneterapi, akupunktur, meditation i alle former, blomster medicin - you name it – listen er lang. Alle disse forskellige behandlingsformer arbejder med det energitiske energisystem, følelser, tanker, traumer og overbevisninger.

Virker de så?- alle disse alternative former for behandling – ja, noget er mere veldokumenteret end andet (for dem som har behov for beviser) - men hvor om alting er, så kan vi finde levende eksempler på mennesker over hele verden (måske din nabo), som er blevet hjulpet af disse alternative behandlingsformer – og som teksten fra facebook antyder, så slår alternativ behandling ikke folk ihjel, eller giver utilsigtet bivirkninger, som måske er skyld i et nyt problem eller en ny lidelse.

Jeg vil ønske, at vi mennesker i større grad vil se og benytte de selv healende kræfter, der er i os, når vi er villige til, og tør kikke ind i os selv, blive nysgerrige på vores indre følelser, traumer, tanker og overbevisninger.

Det er sagt om kroppen, at den skal vi passe på, for det er vores tempel – men jeg vil tilføje, at det vigtigste er vores sind på alle planer – bevidst og ubevidst – for det skaber vores krop og vores virkelighed som kroppen er i.


Sidste gang jeg skrev på min blog her, skrev jeg om det en vandretur på 800 km kunne gøre ved en og ikke mindst hvad det havde gjort ved mig, sidste gang jeg gik Caminoen. Mange kloge ord og tanker.

Men her er så SANDHEDEN om den nummer to tur på Caminoen i 2013, som ikke helt blev som forventet. FORVENTET et mærkeligt ord når tænker over det. FORVENET – noget vi venter på skal ske. Det vender jeg tilbage til.

Men turen gik altså ikke helt som forventet. Hvad skete? Jo, alt gik faktisk som forventet til at starte med. Jeg kom godt af sted, kom til Saint-Jean-Pied-de-Port i Frankrig, og startet vandreturen som forventet. Det var hårdt den første dag, som forventet, men anden dag skete der noget, som ikke var forventet. Jeg fik vabler, og det var bestemt ikke forventet, idet jeg sidste gang jeg gik turen, ikke fik en eneste.

Flere vabler kom til som turen skred frem, og hele turen begyndte at dreje sig om vabler og de smerter, det nu giver.

Lang historie kort, 300 km fremme på turen måtte jeg indse, at det uventet måtte ske – jeg måtte give op. Infektion i en af de mange vabler stoppede mig, en svær kamel at sluge.
Om natte drømte jeg helt vildt, og vågnede men disse ord i mit hoved:

"Det er virkeligheden. Ikke den virkelighed du har skabt inde i dit hoved Bjarne Dam Larsen, men virkeligheden i virkeligheden. Den virkelighed din krop lever i, og ikke den dit sind gerne vil skabe" Sådan Bjarne Dam Larsen, nu kan du selv smage den "medicin" du giver andre :o)

Her blev terapeuten ramt "lige i røven" af sin egen snak, blogs, terapiform m.m. om det, at se og acceptere virkeligheden. Hvor er det befriende når det sker, hvor er det herligt når ens eget ego bliver udstillet, opdaget og hængt til tørre.

Det giver mig mulighed for at undersøge mit eget verdensbillede og vende tilbage på sporet. En mulighed for at ”Walk the talk” i stedet for at ”Talk the Walk”
Der er ingen tvivl om, at mit verdensbillede om virkeligheden har udvidet sig, og tilført en bid mere af den virkeligheden mit sind forsøger ikke at se. Der er heller ingen tvivl om, at kommende foredrag om Caminoen også vil være langt mere nuanceret, end dem jeg har holdt ind til nu :o)

Og hvad er der, med det ord, FORVENTNING – hvordan kan jeg forvente noget som helst – jeg, som eksistentielt ingen magt har. Jeg som absolut ikke kan kontrollere noget som helst – det er en illusion – JEG er en illusion. Lige NU er jeg her – men i det næste NU kan jeg være væk. DET er det eneste jeg ved med sikkerhed, det ENESTE jeg KAN forvente – DET er virkeligheden.

”I samme øjeblik dommen ophører gennem accept af det, som er, har du gjort dig fri af sindet”
- E. Trolle


I 2008 og 2013 drog jeg af sted på pilgrimsturen Caminoen i Spanien en 800 km vandring i Nord Spanien.
Hvad er det som får mig til at vandre 800 km med en rygsæk på ryggen? Spørger mange mig om.

Det er friheden og naturen der trækker. En rygsæk og intet andet i 40 dage, det er for mig frihed, for andre et mareridt.
Det blot at skulle stå op, pakke dine få ejendele sammen, spise lidt morgenmad, og så blot bruge resten af dagen i naturen, ved at sætte det ene ben foran det andet – ikke andet end det. Når dagen er ved at være omme finde et sted at sove, vaske sig lidt, finde lidt aftensmad, reflektere over dagen og så sove. Næste dag det samme, men alligevel ikke, landskabet, vejen er ikke det samme som dagen før – tankerne måske heller ikke.
Det er for mig indbegrebet af frihed, ikke at skulle noget bestemt, gøre noget bestemt, ville noget bestemt – bare være med det som ER på vejen.

Hvis jeg skal forklare hvad Caminoen er, udover at være en pilgrimsrute i Spanien, så er det for mig et billede, en metafor på livet. En vandring fra vugge til grav. Der hvor du starte (på turen) er vuggen, og der hvor du ender er Jacobs grav (Skt, Jacob er den katolske helgen der ligger begravet i målet Santiago) men det kunne også være et billede på din egen grav.

Spørgsmålet er så, hvis Caminoen, der jo betyder vejen, er vejen i gennem dit liv, hvordan går du så den vej?
Har du travlt med at nå den næste by? Eller giver du dig tid til at hilsen på andre på vejen, måske snakke med dem? Holder du pauser? Giver du dig tid til at spise og drikke under vejs? Giver du dig tid til refleksion? Dømmer du dem, der ikke går med deres rygsæk selv, men måske får den kørt? Hvor meget dømmer du i det hele taget det du ser på din vej og dem du møder?

Der er mange ting en vandring på 800 km kan fortælle dig, hvis du bevidst er bevidst om det, der sker omkring dig og inde i dig.

Min oplevelse er at det giver mig friheden til at være meget mere bevidst om mit liv og mig selv, en dybere bevidsthed. En bevidsthed som opstår, når jeg går og opholder mig i naturen. Jeg kan ligefrem have en fornemmelse af at være ET med naturen- landskaber og blomster, der kommunikere med mig om mit liv, mine tanker og om universel visdom.

En anden ting 800 km vandretur har gjort ved mig er, at jeg har fået et helt andet syn på det at eje. Jeg ejer ingen ting, ikke engang livet, det hele er til låns. En anden oplevelse er, at jeg kan klare rigtig mange ting med meget få ting – jeg behøver ikke alt det jeg omgiver mig med, alle de materielle ting. Ville jeg undvære dem? Ikke alle, men dybest set så ved jeg, at jeg kan være uden – det føles rigtig godt og har givet mig styrke.

En yderligere interessant ting ved Caminoen er, at du kan være alene og ensom på den, hvis du vælger det. Men du kan også være det modsatte – der er andre pilgrimme du kan forbinde dig til, gå sammen med, spise sammen med, reflektere sammen med – det kræver blot at du vil, og måske rækker hånden ud, eller tager i mod en udstrakt hånd. Det er ikke anderledes end i livet – relationerne er der, hvis du vil og vælger dem.

Så når jeg tager af sted, så er det for at skabe det rum jeg har brug for, et rum til refleksion over livet og den måde jeg bevæger mig i gennem livet på – hvem ved, måske opdager jeg noget som jeg kan bruge til at forandre mit liv med. Ikke fordi forandring er det eneste det handler om, for mig er det også at forandre, at accepter det som ER LIGE NU!

Som H.C. Andersen engang sagde: ”At rejser er at leve” Jeg vil tillade mig at omformulere det og sige: ”At det er når du med bevidsthed og refleksion bevæger af hen af vejen du er på, at din fremtid skabes” 
Jeg vil ønske dig en Buen Camino i dit liv.


Tilgivelse er nok det vi mennesker har sværeste ved, men når det lykkes er det, det mest healende for os.

Nu er der selvfølgelig ting, der er lettere end andre ting at tilgive. Det jeg her tænker på er, når mennesker kommer i min klinik og lider fordi nogen eller noget, i deres opvækst eller nutiden har gjort dem så ondt, at deres hverdag ikke fungere. Problemet vi tit støder på er, at vi i bund og grund ikke kan snakke os ud af lidelsen. Vi kan ikke bringe retfærdighed ind med tilbagevirkende kraft. Sket er sket, det er virkeligheden.

Det er så her, jeg ofte bringer ordet tilgivelse ind i samtalen, eller hypnosen (I den hypnotiske tilstand er der mindre modstand på tilgivelse) og det er så her, at det menneske der har opsøgt mig for samtale, kikker forfærdet og med mistillid på mig, og udbryder: Tilgive, aldrig i livet. 
I hypnosen bliver der tit stille, meget stille.De fleste af os forstår nemlig tilgivelse på den måde, at vi på bedste Guddommelige måde skal tilgive og forlade de synder, som noget eller nogen har forvoldt os. Nærmest som det ikke var sket.

Men tilgivelse er ikke at glemme, den tilgivelse jeg taler om er tilgivelsen af os selv. Tilgivelse af at vi har sat os selv under indflydelse af den andens gerninger, eller det noget har gjort. Ofte er den eller det, som har gjort os ondt ikke tilstede i nuet, måske er de døde, hvis det er en person, eller på anden måde ikke til stede lige nu. Måske ved de slet ikke, hvilke lidelse de har påført os. Måske er de også fuldstændig ligeglade, og uanset hvor meget vi måtte ønske det, så vil de aldrig undskylde, eller værdige det en tanke.
Sikkert er det, at vi ikke kan tvinge et andet menneske til at angre og undskylde mod deres vilje, uden at vi selv gør os til den, der gør et andet menneske ondt.

Derfor er der kun en vej, og det er at tilgive os selv for, at lade noget eller nogen påvirke vores liv, være i vores liv på den negative måde, have så meget magt i vores liv, at vi ikke kan fungere. Det er vigtigt, at det er her vi forstår, at vi kun er et offer for nogen eller noget, hvis vi tillader det. Så det du skal gøre er at tage din magt tilbage. Du vælger det, der skal have betydning i DIT liv. Du er skaberen, forfatteren af din virkelighed.

Vi kan ikke få en ny begyndelse, men vi kan begynde nu (f.eks. ved at tilgive os selv) og få en ny afslutning. 

Øvelsen du kan gøre for dig selv er:
1. At lukke dine øjne og fokuser på dit hjerte. Visualiser så noget godt, noget som fylder dit hjerte med følelsen af kærlighed. I den tilstand af noget godt, tager du nu i dine tanker kontakt til den eller det du har ladt fylde, og have magt over dig.
Sid stille et øjeblik. Sig så det, der skal siges om, hvad det har gjort ved dig, hvordan du har haft det med det den anden, eller noget har gjort.

2. Gør så hvad du kan for at forstå den eller det, der har skadet dig (det er her, det bliver rigtig svært for mange, men hold fast)
Oftest vil du finde ud af, at f.eks. personen, der har skadet dig, har gjort det for at styrke sit tomme selvværd, vinde popularitet på en usund måde. Oftest skader folk dig på grund af manglende forståelse, tolerance, frygt eller manglende selvværd. Sæt dig i personens sted. Vil du gerne være ham eller hende? Gør hvad du kan for at se verden med deres øjne. Er det noget, der har skadet dig, så prøv at se hvad det måske har lært dig. Er der en ”gave” i lorten?

3. Når du har fået sagt alt det du har brug for at sige, prøvet på bedste vis, at sætte dig ind i den andens handlinger mod dig, eller måske set ”gaven” i lorten, så forestil dig, at der mellem dig og personen eller det noget, er der et bånd. Et bånd, der blev etableret engang for lang tid siden, som stadig holder dig fanget i fortiden. Skær båndet over og se personen eller det noget svæve væk.

Gentag øvelsen flere gange, hvis det er nødvendigt. Til sidst vil du opleve, at når du tænker på det du har tilgivet, at det ikke længere fremkalder nogle negative følelser i dig. Du har lige gjort noget fantastisk for dig selv.

Du ved at du har tilgivet, når du kan tænke tilbage på den person/det noget, der tidligere påvirkede dig negativt, med neutralitet, med et smil, hvor du kan tænke, ”og hvad så, jeg er kommet videre”. Eller med andre ord kan sige til dig selv, ”og hvad så, jeg overlevede”
Når du har sluppet fortidens skader og smerte, vil du hurtigt opleve at ting, der sker i nuet, som er negative, påvirker dig mindre og meget ofte kan du tage det med et smil, fordi de negative følelser fra fortiden ikke længere har magt over dig.

Nogle gange kan det være svær at gøre det her selv. Er det, du skal tilgive rigtig tungt for dig, vil det måske være en hjælp at søge professionel hjælp, hos en terapeut. Men gør det nu, der kommer ikke et bedre tidspunkt – til at tilgive dig selv og give slip.


Når kroppen husker
12.07.2016
I bund og grund så er vi mennesker temmelig simple, takket være vore Amygdala (krybdyrhjerne) er vores krop og tanker faktisk kun optaget af to ting; er der fare eller er der ikke fare?
Ja, jeg ved det lyder simplet, når vi tænker på hvad vores hjerne ellers kan - men det er sandt. Din Amygdala er konstant på arbejde blandt de mange, flere 1000 sansetryk du bombaderes med dagligt. Den scanner alle indtryk og vurdere i et splitsekund, om der er fare på færre eller om der er udfordringer på vej. Din Amygdala kan trumfe alt andet aktivitet i dig krop og hjerne, og stjæle alt energi til at sætte dig i alarm beredskab eller i Kamp/flugt beredskab – sådan, lige NU.

Smart, hvis du stod over for et vidt dyr eller en morder med en stor kniv, men usmart fordi Amygdala ikke kender forskel på virkelighed, tanker om virkeligheden eller fantasi. Selv ord kan få Amygdala til at reagere. Der udover, så husker og gemmer Amygdala alle vore følelsesmæssige oplevelser i lav opløsning, så når en situation, begivenhed eller hændelse blot mindre det mindste om noget som du har været ked af, såret over, bekymret, angst for, så reagere den. Dit hjerte slår hurtigere, åndedrættet blive hurtigt og overfladisk, kaskader af stress hormoner fra din binyre skylder ud i dine blodåre og gør din krop klar til Kamp/flugt, eller til at stivne (handlingslammet) som også er en flugt tilstand. Undertrykker du din følelser stiger aktiviteten i Amygdala og stress, angst, frygt, bekymring, sorg, depression, endda fysiske symptomer opstår.
Kamp/flugt tilstanden sker bare – bevidst eller ubevidst.
Vi besidder dog en anden evne/tilstand, ro/hvile tilstanden. I den tilstand, som jeg vil påstå er din naturlige tilstand, her fungere din krop optimalt, er der noget det ikke fungere som det burde, så er det også i ro/hvile tilstanden din krop kan heale sig selv. Det er i den tilstand, du kan komme i kontakt med det, som din Amygdala har gemt i lavopløsning af situationer, begivenheder og hændelser. I ro/hvile tilstanden kan du tage dig af, give opmærksomhed og nærvær til din krop og forløse den energi som Amygdala har lagt beslag på.
Ro /hvile tilstanden er ikke en tilstand du komme i, men en tilstand du bringer dig hen i – altså du skal gøre en aktiv indsats.
Der er mange aktiviteter og behandlings former som du kan bruge til at bringe dig i ro/hvile. Den mest indlysende (for de fleste) og billigste er naturen lige uden for din dør – eller nogle kilometer væk.
Som terapeut med mange værktøjer til ro/hvile i værktøjs kassen, vil jeg her dog fremhæve healingmassage som et fantastisk forløsende værktøj til, at opnå maksimal ro/hvile og healing på samme tid. 
Det, der gør healingmassage så unikt er, at det er en blid, nærværende og kærlig massageform, som, fordi det er er en helkropmassage, med vægt på hele kroppen, kommer i dyb kontakt med den tilbage holdt følelsesmæssige energi i kroppen. 
Når enten den opmærksomme healingmassør eller den opmærksomme modtager mærker/ser kroppens reaktion på berøring på et bestem område, kan healingmassøren eller modtageren verbalt adressere reaktionen, og modtageren kan reflektere over hvilken følelse, situation, begivenhed eller hændelse Amygdala her har gemt/lageret. Herefter kan healingmassøren blidt og nærværende give stedet healings energi, nærvær og opmærksomhed, og tilbageholdt energi kan forløses, som var stedet drysset med magisk tryllestøv.

Ud over nærvær og healins energi, så udløser healingmassage lykkehormoner som oxytosin og serotonin, fra dit indre medicinskab.
Healingmassage kan stå for sig selv, eller kombineres med eksistentiel samtaleterapi hvis du vil arbejde med dig selv og skabe kontakt mellem sind, krop og sjæl.
Healingmassage kan også gives som tantra massage hvis du ønsker at arbejde med din sensualitet og seksuelle energi. 
Læs mere om healingmassage og tantrisk helingmassage på min tantra hjemmesiden www.tantramassageodense.dk  

En lille historie om et glas vand...

"En foredragholder gik rundt på scenen mens han fortalte publikum I salen om stresshåndtering. Da han løftede et glas med vand, forventede alle det sædvanlige: ”halvt tomt eller halvt fyldt” spørgsmål. I stedet, og med et smil på læben, spurgte foredragsholderen: “Hvor tungt er dette glas med vand?”
Svarene lød på mellem 200 og 500 gr.

Han svarede, ”Den absolutte vægt er ligegyldig. Det kommer an på hvor længe jeg holder det. Hvis jeg holder det i et minut, er det ikke noget problem. Hvis jeg holder det i en time, vil jeg få ondt i armen. Hvis jeg holder det en hel dag, vil min arm blive følelsesløs og lammet. Lige meget hvor længe jeg holder glasset, vil vægten ikke ændres, men desto længere jeg holder det, desto tungere vil det føles”.
Han fortsatte ”Vores stress og bekymringer er ligesom glasset. Tænk på tingene i kort tid, og de vil intet betyde. Tænk på dem lidt længere tid og de vil begynde at gøre ondt. Og hvis du tænker på dem hele dagen, vil du føle dig lammet – og ude af stand til at ændre noget som helst.”

Husk at stille glasset fra dig!"

"Fremtiden kommer af sig selv, så den behøver du ikke bekymre dig om"

Citat: Bjarne Dam Larsen


 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk